Restitutionstid

Determinanter for restitutionstiden
Mængde og variation af belastning
Mængden af belastning, herunder størrelse (intensitet), varighed og hyppighed af din træning, er af betydning for din restitutionstid!
Jo større mængde belastning, desto længere restitutionstid. Den hastighed, hvormed belastningen øges er ligeledes af betydning for restitutionstiden. Fx hvis du som håndboldspiller skifter klub til på et højere niveau, og du pludselig udsættes for betydelig større varighed, hyppighed og intensitet af træning, så kommer du i betydelig risiko for overbelastningsskader, og man bør i stedet for gradvis øge belastningen, i stedet for det hele på en gang.

Vævet tåler forskellige belastninger

Kredsløb og muskulatur har kort restitutionstid, mens knogler og sener har lang restitutionstid. Man kan derfor hurtigt træne kondition og muskulatur op, mens knogler og sener ikke nødvendigvis kan følge med restitutionsmæssigt. Det betyder, at du kan være i en tilstand, hvor kredsløb og muskler forstærkes, men sener og knogler nedbrydes. Dette misforhold kan medføre, at du belaster kroppen mere end knogler og sener kan klare. Dette er en væsentlig årsag til overbelastningsskader, fx træthedsbrud eller den typiske skinnebensbetændelse.

Disse skader er hyppige indenfor maratonløb og ironman, hvor optræningen meget let kan gå for hurtigt. Det gælder dog ligeledes styrketræning. Det er derfor vigtigt at træningen samt vægtbelastning øges gradvist.

Ernæring og levestil
Den rette indtag af væske og ernæring er vigtig for restitutionstiden. Et proteintilskud er et glimrende eksempel, hvor du både får tilført proteiner og aminosyrer til genopbygning af bl.a. muskler, men også kulhydrat til opfyldning af musklernes og leverens glykogen depoter. 
Ligeledes har din levestil en påvirkning på din restitution. Nedsat nattesøvn, alkoholindtagelse, rygning og tidszoneskift er eksempler på livsstilsfaktorer af negativ betydning for restitutionstiden.